læs

om bloggen

Hvem kender ikke fornemmelsen af at være dybt koncentreret og “forsvinde” fuldstændigt ind i en aktivitet? Det er som om, man bliver ét med aktiviteten. Man oplever en indre glæde og en følelse af tidløshed. Hverdagens trivialiteter synes langt borte, og man kan opleve en følelse af mening med livet. Når det sker, er man i flow. 

Men for at flowtilstanden kan indtræffe, kræver det, at ens kompetencer matcher udfordringen - aktiviteten må hverken være for svær eller for nem. Flow er altså, når vi oplever os selv udfordret til grænsen af vores kunnen.

De fleste børn har utroligt nemt ved at komme i en tilstand af flow (deraf navnet “flowkid”), men vi voksne spiller en helt central rolle i børnenes muligheder for at opleve tilstanden. Vi skal skabe nogle rammer, som giver plads til fordybelse, og være bevidste om at fokusere vores opmærksomhed og energi med børnene. Vi skal vise dem at aktiviteten giver mening - for flow “smitter”.

Bloggen er derfor tænkt som et inspirerende “tag-selv-bord” af kreative ideer til alle med skabertrang, der ønsker at “forsvinde” for en stund - store som små, men helst i skøn forening. På bloggen vil du primært se egne kreationer skabt i samarbejde med en masse små skønne assistenter. Bloggen vil også syde af fede genbrugsideer - så find din indre skraldemagiker frem og slip fantasien løs.

om mig

Jeg hedder Sine Cura og er kvinden bag. Jeg troede egentlig ikke, at der var en blogger gemt i mig, da jeg ikke tidligere har deltaget i den sociale mediefest. Men nu må jeg indrømme at blogland er en fantastisk legeplads. 

I mit virke som kunstner og som værkstedsansvarlig i en SFO bliver der dagligt kreeret så meget, at jeg ofte ikke ved, hvor jeg skal gøre af det - lige indtil nu. Skønt at have fået en platform, hvor jeg kan vise, hvad jeg går og sysler med, og hvorfra jeg har mulighed for at inspirere andre.

Derudover er jeg en engageret sangerinde og sangskriver, der intenst arbejder på at forløse mit potentiale. Men først og fremmest er jeg mor - Coco på 9 og Alexander på 27 er mit et og alt. Jeg glemmer selvfølgelig ikke min dejlige mand, Kasper, som jeg elsker højt, mest fordi han lader mig være mig, og ikke prøver at forstå min krøllede hjerne.

Min yndlingsaversion er folk, der snakker om vejret, men ellers opfatter jeg mig selv som et meget tolerant menneske. Jeg elsker skøre indfald og skæve vinkler. Jeg er æstetiker til fingerspidserne og nok også lidt af en perfektionist.

Min største udfording i livet er at gøre tingene færdige. Jeg bilder mig selv ind, at det skyldes min enorme iderigdom kombineret med mit høje drive, men det kunne også nemt tolkes som en form for eskapisme. Heldigvis ejer jeg ikke skyggen af pessimisme, men er temmelig glad i låget. Synes i den grad at livet er en gave.